DORTE LARSEN

 

 

 

 

 

 

 

 


ALT-Ansigtsløftningsteknik

 

 

 

            

 

 

 

Bindevævsmassagen er den grundlæggende behandlingsteknik i ALT-Ansigtsløftningsteknik.

 

ALT-Ansigtsløftningsteknikken er en afslappende, blid og behagelig ansigtsmassage, der samtidig kan være meget effektiv til at fjerne smerter og spændinger. Ved at fjerne den ophobede stress fra huden og musklerne får ansigtet et mere afslappet og levende udtryk.

 

Behandlingerne begynder med en gennemgang af huden og det underliggende bindevæv. Huden bliver mere levende og får en sundere udstråling. Processen fortsætter i dybden og omfatter alle 97 muskler i ansigtet, hovedbunden, halsen, nakken og den øverste del af skuldrene. Hele ansigtsløftningsteknikken består af et samlet forløb på ialt 6 behandlinger, der varer ca 50 min pr behandling.

 

Når vi kigger nøje efter, har alle mennesker et asymmetrisk ansigt, mere eller mindre. Alle mennesker spænder nogle muskler mere på den ene side end den anden side, så der opstår asymmetri i ansigtet. Ved at formindske spændingsniveauet i alle ansigtsmusklerne, kommer de to sider til at blive mere ens.

 

Udover velvære, harmoni og en sundere hud, kan man også opnå store resultater med at lindre eller måske helt fjerne migræne, hovedpine eller kæbespændinger. ALT-ansigtsløftningsteknik giver også en bedre bidfunktion, da nogle af de 97 muskler, som vi arbejder med, bla. styrer kæbens åbne-/lukkefunktion og tyggefunktion. Asymmetrisk over-/underspænding af nogle af disse muskler er en af de væsentligste årsager til skævt bid, over-/underbid, skærren tænder og andre bidfunktionsproblemer.

 

Læs mere i artiklerne om ALT-ansigtsløftningsteknik (klik på den orange tekst):

 

-Ansigtsløft uden kniv

-Filosofien bag ALT

-Ansigtsbehandling, der virker

 

 

 

 

 

© 2008 Dorte Larsen

www.dorte-larsen.dk